Fysio -praksis del 5

Sara mærkede, at en strop blev spændt stramt om hendes hals for at sikre bolden. Hun hørte Daniela sige i en ondsindet tone: "Tale er sølv, tavshed er guld, min skat! Jeg advarede dig!" Sara sparkede vildt til underbenene, men det var det eneste, hun kunne gøre, mens hun lå på maven, og Daniela sad på hug på ryggen. Hun mærkede, at Daniela lagde flere stropper, som tilhørte gagballen, rundt om hendes hoved. Som et omvendt V, med Saras næse i midten, trak Daniela remmene over Saras ansigt og derefter over hendes hoved. Alt var strammet bagtil.

Pludselig vendte Daniela Sara om på ryggen: "Lad mig se på dig, min skat!" Sara indså hurtigt, hvorfor hun var blevet vendt om: Daniela satte en anden rem fast under hagen. Nu var det umuligt at skubbe bolden ud med tungen, åbne eller lukke munden eller endda sige et ord.

"Mmmmmmmmpf! Mmpf, mmpf!" Men Daniela grinede ondskabsfuldt og sagde: "Den gag-sele ser godt ud på dig! Du burde have den på oftere, hehe! Desuden bliver de andre patienter ikke skræmt af dit skrig mere! Læg dig nu ned eller gør hvad du vil. At sparke nytter alligevel ikke. Slap af! Jeg skal nok holde øje med dig for at sikre dig!"

Efter Daniela gik og lukkede celledøren, sad Sara på gulvet i sin celle, bogstaveligt talt målløs. Din polstrede celle. Hun havde hørt et sted, at sådanne værelser ikke længere skulle eksistere i disse dage og mere almindeligt blev omtalt som "kriseværelser." Patienterne dér var dog bestemt ikke længere bundet og bestemt ikke kneblet! Tilsyneladende var hun endt i en privat bondage/fetichpraksis.

Lidt opgivende satte Sara sig på gulvet og forsøgte at få luft med gaggen. Men tingen ville ikke bevæge sig en millimeter! Ikke alene var hun blevet spændt fast i en tætsiddende spændetrøje, men hun var også blevet kneblet meget effektivt! Næsten opgivende trak hun i ærmerne på sin jakke igen, men der skete ikke noget. Det var umuligt at sænke armene på grund af løkkerne, og da hun trak armene op, begyndte skridtremmen sit mærkelige, næsten erotiske spil.

Sara besluttede at strække ud og slappe af. Hun lå nu på ryggen, på det bløde gulv i den polstrede celle og vred sig sløvt i spændetrøjen. På et tidspunkt indså hun, at hun faktisk havde slappet lidt af, og at det var sjovt at nusse lidt, især på grund af skridtremmen, der gjorde sig gældende ved hver armbevægelse.

Pludselig ændrede hendes humør sig. "Hvad laver jeg egentlig her? Og hvordan kommer jeg ud herfra?" Sara sprang op, så godt hun kunne med sine tilbageholdte arme og kastede sig af al sin styrke mod den polstrede celledør. Også mod væggene. Men udover at hun blev varm og lavede et par grynt, skete der ikke noget. I et desperat træk begyndte hun at sparke til døren. Måske kunne hun komme ind? Hun sparkede igen og igen, mindst ti gange, indtil hendes fødder gjorde ondt. På et tidspunkt gav hun op og satte sig tilbage på cellegulvet.

Døren åbnede sig prompte, og en grumt udseende Daniela kom ind. "Hold op med det sludder! Jeg har allerede advaret dig om skriget, deraf gaggen. Og hvis du vil bryde alt her, så stopper jeg dig!" For at understrege, tabte Daniela noget på cellegulvet og fortsatte: "Og du har været fræk! Ikke kun oprøret, jeg så, at du ser ud til at nyde at lege med skridtremmen! Men vi stopper dit oprør nu... eller rettere sagt, spænd det! Heehe."

Daniela skubbede Sara, som sad på gulvet, om, vendte hende om på maven og satte sig på hendes underben.Sara mærkede noget blive lagt rundt om hendes ankler og spændt fast...

... efterfølger følger

- Ligotør

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af et eneste afsnit!
Tilmelding til nyhedsbrev